
RINGKØBING-SKJERN: I stedet for langvarige retssager forsøger Ringkøbing-Skjern Kommune sig nu med dialog med de tekniske og jurisdiske rådgivere, som viste sig ikke at slå til, da komunen to gange har forsøgt at få ndført bredbånd via en udbudsproces.
I 2013 forberedte kommunen det første udbud, som blev annulleret, fordi man ikke havde pengene til at gennemføre det. I 2015 vandt Energi Midt et nyt udbud, og det skulle finansieres med en statslig lånepulje på 70 mio. kr.
Fra flere sider blev der rejst kritik af udbuddet, og Teleindustrien og Airnet rejste en klagesag i EU-kommissionen, som blandt andet handlede om ulovlig statsstøtte.
I dialog
I januar droppede kommunen bredbåndskontrakten med Eniig - der tidligere hed Energi Midt - på grund af fejl i udbuddet. EU droppede siden klagesagerne mod kommunen.
Tilbage stod at få placeret ansvaret for fejlene i udbuddet, og i januar meldte kommunen ud, at man var på vej med et erstatningskrav mod sin tekniske rådgiver Netplan, der imidlertid sendte Sorteper videre til den juridiske rådgiver, advokatfirmaet Bech-Bruun.
I dag er de toner om erstatningskrav afløst af dialog om sagen:
- Efterspillet er begrænset til dialog med vore rådgivere og advokater. Vi vurderer sagen pt., og det er ikke sikkert, det ender i retssager. Vi er derfor i dialog med vor tekniske rådgiver om erstatningsansvaret for fejlene, der gjorde, at udbuddet blev annulleret, siger Jesper Lemming, koordinator for kommunikationsteamet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Han fastslår, at kommunen arbejder videre på at få bredbånd ud til borgere og erhverv:
- Vi har indledt en teknisk kortlægningsproces i hele kommunen, hvor vi i juni får svar på, hvad udbyderne og markedet kan tilbyde i form af højhastighedsbredbånd ned på adresseniveau.
Enighed om nyt udbud
Mens en teleanalytiker opfordrer politikerne i kommunen til at droppe et tredje bredbåndsudbud, fastholder tre borgmesterkandidater, at det er nødvendigt, at kommunen selv bør gøre noget for at sikre hurtige forbindelser.
De tre borgmesterkandidater Hans Østergaard (V), Kristian Andersen (KD) og Søren Elbæk (S) udtaler til Dagbladet, at det fortsat er den helt rigtige beslutning at gennemføre et tredje bredbåndsudbud og gøre brug af statsstøttemidler for at sikre borgerne ordentlige bredbåndsforbindelser.
Det på trods af, at teleanalytiker John Strand i samme avis opfordrer Ringkøbing-Skjern Kommune til at droppe det tredje udbud og dermed spare skatteyderne for en udgift på 70 mio. kr. Han henviser til, at det netop har vist sig, at Læsø kan få fiberbredbånd uden lån eller subsidier.
Det hører med til historien, at samme John Strand er involveret i den sag, hvor den kommunale ledelse skaffede sig adgang til byrådsmedlem Niels Rasmussens (SF) mailkonto under mistanke om lækage. Borgmester Iver Enevoldsen (V) mente at kunne læse i henvendelser fra John Strand, at denne måtte have haft adgang til fortrolige oplysninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.