
Et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022", hvor partierne aftale en udfasning af fossil opvarmning i statensbygningen.
Som opfølgning har Energistyrelsen indhentet oplysninger om alle olie- og gasfyr i statens bygninger fra de enkelte ministerier, som ligeledes er blevet bedt om at tage stilling, hvornår de forventes udfaset, og hvilken opvarmningskilde olie- eller gasfyret forventes erstattet med. Og det går fremad, statens udfasning er nemlig foran den generelle udvikling i samfundets udfasning af de sorte energikilder, oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.
- Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi får erstattet vores fossile opvarmning med grønne alternativer i form af eksempelvis fjernvarme eller varmepumper. Udfasningsplanen er et vigtigt skridt for at blive fri for fossil opvarmning i staten, og den viser, at det offentlige går foran. Det har krævet et stort arbejde, som alle statslige institutioner har leveret ind til ved at kortlægge alle deres olie- og gasfyr, fastlægge et forventet udfasningstidspunkt og alternativ opvarmningskilde, siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.
Frem mod 2026 forventes næsten en fjerdedel af alle eksisterende olie- og gasfyr i staten at være konverteret til en grøn opvarmningskilde. Inden 2031 vil mere end 60 procent af olie- og gasfyr i staten være udfaset sammenlignet med 2023, og i 2035 forventes stort set alle eksisterende olie- og gasfyr i staten – over 98 procent – at være udfaset.
Den forventede udfasning af olie- og gasfyr i staten følger i store træk den forventede generelle udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger til og med 2034, når man følger Klimastatus- og fremskrivning 2023. I 2035 forventes det imidlertid, at staten har udfaset 98 procent af alle olie- og gasfyr, i modsætning til 66 procent af alle olie- og gasfyr i husholdningerne, sammenlignet med 2023.
Der er i dag 145 oliefyr og 439 gasfyr, der anvendes til opvarmning i statens bygninger. Det fordeler sig på 11 ministerier og omfatter alt lige fra slotte, kontorejendomme og toiletbygninger. KL og Danske Regioner præsenterer lignende planer for udfasning af fossil opvarmning fra olie- og gasfyr i de kommunale og regionale bygninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.