
GULDBORGSUND: Byggeriet af Danmarks første permanente skole, der får svanemærket har fået international opmærksomhed. Byggeriet er således kommet på det anerkendte arkitekturmagasin Dezeens liste over 12 arkitektoniske projekter, der er værd at holde øje med, skriver Miljømærkning Danmark.
Listen rummer prestigebyggerier fra både Australien, USA, Kina og altså også Guldborgsund Kommunes nye verdensmålsskole. Og som en af årsagerne til, at skolen er på listen som den eneste uddannelsesbygning, nævnes netop at skolen er det første til at modtage svanemærket.
- Vi bygger en skole her i Guldborgsund Kommune, hvor vi har forsøgt at sætte overliggeren en lille smule højt. Men at vi nu også når ud internationalt og er et af de 12 byggerier, som bliver færdige i 2022, som man skal holde øje med – det synes jeg godt, at vi kan være rigtig stolte af, siger borgmester, Simon Hansen (S) til TV2 Øst.
Også Arkitektmediet ArchDaily har udpeget skolen som et af de 22 arkitekturprojekter, der er mest værd at holde øje med i 2022.
Den nye skole i Guldborgsund har et byggeprojekt på 175 mio. kr. Den forventes at stå færdig i sensommeren 2022. Bag projektet står et hold med det lokale entreprenørfirma Bo-Hus i spidsen, der tegner og bygger sammen med ingeniørvirksomheden Moe, Autens som pædagogisk rådgiver og tre arkitektfirmaer: Henning Larsen Arkitekter, Skala Arkitekter og de lokale Etn-arkitekter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.