Sweco Danmark har i årets første kvartal øget både omsætning og indtjening. Virksomheden landede en EBITA-margin på 16,0 pct., svarende til 94 mio. kr., hvilket er 2,2 procentpoint højere end i første kvartal 2024. Omsætningen steg til 588 mio. kr., hvilket svarer til en organisk vækst på seks pct. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
- Vi befinder os i en tid med historisk stor usikkerhed. I Sweco har vi imidlertid gennem flere år arbejdet målrettet på at oparbejde en robusthed ved at have en bred diversitet i vores ydelser og være eksponeret i en bred vifte af delmarkeder, som ikke er underlagt de samme drivere for efterspørgsel, siger adm. direktør for Sweco Danmark Dariush Rezai og fortsætter:
- Vi er godt positioneret til de muligheder, der følger med et stærkere Danmark og Europa, hvor øgede investeringer i sikkerhed og en fortsat acceleration af den grønne omstilling er helt afgørende for fremtiden. Vores tværfaglige og integrerede tilgang er stærkt efterspurgt, og det giver os et solidt udgangspunkt nu og fremover, bl.a. inden for forsvar, energi, vand, infrastruktur, miljø og pharma.
I årets første måneder har Sweco Danmark blandt andet sikret sig rådgiveraftaler med Cerius, Radius og Nexel om udbygningen af elnettet i Østdanmark frem til 2030 samt større opgaver for Vejdirektoratet i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse, herunder vejbroer, projektering af bygværker og natur- og miljørådgivning frem til 2034.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.