På trods af coronapandemien har arkitekt- og ingeniørrådgivningsvirksomheden Sweco opnået sit bedste resultat til dato, det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Virksomhedens omsætning voksede til til 1,4 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. året før, mens driftsresultatet lander på 134 mio. kr. svarende til 9,6 pct. mod 7,8 pct. i 2020.
Vi vandt sidste år flere og større projekter end nogensinde før og oplevede stor efterspørgsel på vores rådgivningsydelser i et år med svære vilkår. Jeg skylder alle kolleger en stor tak for indsatsen, siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark. Han fortsætter:
- Vores 2021-regnskab er den foreløbige kulmination på en ambitiøs strategi, der med afsæt i et dedikeret kundefokus og med bæredygtighed og integreret rådgivning som omdrejningspunkt skaber stor værdi for vores kunder, siger Dariush Rezai.
Den grønne omstilling er en vigtig del af Swecos projekter. Efterspørgslen efter bæredygtighedsydelser accelererede kraftigt sidste år og betød, at Swecos samlede bæredygtighedsteam af ingeniører og arkitekter steg til over 60 specialister. Sweco råder desuden over Danmarks største bæredygtighedsteam i byggeriet med speciale i DGNB-certificeringer og livscyklusvurderinger. Kompencerne har bl.a. resulteret i, at Sweco har vundet opgaven i at bistå Energistyrelsen som teknisk rådgiver i det forberedende arbejde med at udbyde opgaven med anlægget Danmarks kommende energiø i Nordsøen.
- Vores ambition om fortsat at være førende på området kombineret med det momentum, der er i den grønne transformation betyder, at vi også fremover investerer massivt i at videreudvikle vores bæredygtighedskompetencer. Vi glæder os over at arbejde med nogle af de mest visionære grønne projekter i branchen i form af Energiøen, UN17 Village og de tre største træbyggerier i Danmark lige nu, siger Dariush Rezai.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.