
Ingeniørvirksomheden Sweco skal bistå Energistyrelsen som teknisk rådgiver i det forberedende arbejde med at udbyde opgaven med anlægget af verdens første energiø. Aftalen, der har en værdi af 50 mio. kr., løber i fire år med mulighed for et års forlængelse, og som minimum til ejer og entreprenør er valgt.
- Med energiøerne står Energistyrelsen overfor en særdeles spændende, men også særdeles kompleks implementeringsopgave. I den forbindelse har vi brug for specialiseret teknisk assistance, bl.a. til at fastsætte funktionskrav til energiøen i Nordsøen. Efter et offentligt udbud af rådgiveropgaven er valget faldet på Sweco. Vi ser frem til samarbejdet, siger Mads Krogh, programchef for energiøer i Energistyrelsen.
Energiøen blev vedtaget i Folketinget for et år siden. I februar blev det udspecificeret, at den skulle anlægges som en inddæmmet ø i Nordsøen i et delt ejerskab mellem staten og en eller flere private aktører. Øen har en estimeret pris på 210 mia. kr.
Energiøen skal i første fase kunne håndtere minimum 3 GW og på sigt 10 GW. Projektet rummer et stort teknologisk udviklingspotentiale inden for den grønne omstilling. Håbet er, at energiøen vil kunne danne basis for et grønt erhvervseventyr for Danmark. Derfor ser Sweco også frem til at blive en del af projektet.
- Vi er stolte, glade og ydmyge over at være tildelt denne historisk store og ambitiøse samfundsopgave for Danmark, der vil danne forbillede for resten af verden. Energiøen er visionært udtænkt og skal løses med lige dele erfaringer og nyskabelser. Det er et udviklingsprojekt i stor skala og med et langsigtet perspektiv, der skaber tilstrækkeligt rum for innovation til gavn for alle involverede parter, siger Jes Hansen, direktør for Swecos division Infrastruktur, Vand & Miljø.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.