TÅRNBY: Pilegårdsskolen i Kastrup blev oprindeligt bygget i 1957 og er siden vokset støt igennem årene, så den i dag kan betegne sig som Tårnby Kommunes største skole med hele 1.154 elever.
I takt med skolens vækst er den løbende blevet udbygget ad flere omgange, senest i 2019, hvor ABC Pavilloner i en totalentreprise leverede en præfabrikeret tilbygning på i alt 180 kvadratmeter fordelt på fem moduler indrettet med to klasselokaler, toiletter og ekstra mødelokale.
Nu har Tårnby Kommune endnu en gang valgt ABC Pavilloner, Denne gang har man fået leveret to ny præfabrikerede moduler til skolen, som bygges sammen med en eksisterende tilbygning fra 2019.
- Vi er altid glade, når en kunde fra et tidligere projekt vender tilbage. Det er et kæmpe skulderklap. Og Pilegårdsskolen har været et ekstra spændende projekt, fordi vi udover at bygge selve tilbygningen også har haft en særlig opgave med at få modulerne på plads inde i en lukket atriumgård, siger Tobias Wilms, der er ingeniør og projektleder hos ABC Pavilloners sjællandske afdeling, i en pressemeddelelse.
Den nye permanente tilbygning består af to moduler på 75 kvadratmeter, som tilsammen udgør ét stort klasselokale. Den forventes at stå klar til at blive taget i brug i slutning af året.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.