Teknologier frigør tid og penge i kommunerne

KL har sammen med konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte samlet ti eksempler på tidsbesparende teknologier i kommunerne, og vel at mærke teknologier hvor kommunerne har kunnet dokumentere effekten, oplyser KL og KOMBITs videncenter for digitalisering og teknologi.

Eksemplerne samlet i caseanalysen spænder fra teknologiske løsninger på sundheds- og ældreområdet til automatisering af administrative opgaver. Den blev sat i værk i kølvandet på KLs Digitaliseringspolitik "Gentænk velfærden", omtalt i DK Nyt, hvor fokuspunktet netop er, at kommunerne skal bruge det, der virker. 

Analyserne sætter både konkrete tal på, hvad kommunerne har opnået ved at implementere teknologien og på hvordan, de har opnået den ønskede effekt. Altså hvilke organisatoriske forudsætninger der gav resultatet.

Virtuelle samtaler og genoptræning i hjemmeplejen

Et af de ti eksempler er fra Vejle Kommune og handler om virtuelle samtaler med borgere i hjemmeplejen.

Et pilotprojekt i to af kommunens ti distrikter fra 2019 til 2021 betød, at op mod 223 besøg pr. uge kunne varetages virtuelt med et tablet installeret hos borgeren. Der var tale om opgaver, der ikke krævede fysisk tilstedeværelse, men hvor vejledning fx i forbindelse med medicin, kunne klares virtuelt. Projektet, der involverede omkring 40 borgere frigav 113,5 effektive arbejdstimer pr. borger pr. år. og gav en samlet økonomisk gevinst på ca. 1 mio. kr. Og så var der iøvrigt en tilfredshedsprocent hos borgerne på 94.

Erfaringerne fra Vejle giver også svar på, hvad det kræver i en kommune for at lykkes med sådanne tiltag. For det første skal installering og opsætning af skærme i hjemmet ske i borgerens tempo ved  at demonstrere løsningen i en periode, hvor der også er fysisk besøg. For det andet kræver det undervisning og support af medarbejderne, og endelig så har kommune erfaret, at implementering lykkes bedst, når ledelsen tager en aktiv og opbakkende rolle i kommunikationen med og oplæringen af medarbejderne.

Et andet eksempel fra Kerteminde Kommune handler også om at inddrage skærmteknologi, når kommunen laver genoptræning vha en træningsapp.

Siden den blev etableret i 2021 har kommunen gennemsnitlig haft en 30-minutters reduktion i pleje pr. borger pr. uge, som giver en reduktion pr. borger på ca 27 timer om året. Økonomisk har app´en sparet kommunen for godt 1 mio. kr. netto i 2021. I forhold til rehabiliteringsforløb så betød app´en, at 55 pct. af de deltagende fik bedre fysisk formåen, og at flere kan få tilbudt træning.

Robotter til medicin og administrative processer

I nogle tilfælde er der ikke de store tidsmæssige eller økonomiske effekter men derimod kraftig kvalitetsforbedring ved indførelse af ny teknologi.

Det er en medicinrobot i hjemmeplejen i Aalborg Kommune et eksempel på. Her har en såkaldt TIM( totalløsning til intelligent medicinhåndtering) været i brug siden 2020, og den fordeler medicin med en præcision på 99,88 pct. Det giver naturligt nok også en høj tilfredshed hos borgerne, hvor 91 pct. har enten middel eller høj tilfredshed. Til gengæld har robotten kun frigivet ca. 1 times arbejde pr. borger på tværs af socu´er og sygeplejersker.

I Ringkøbing-Skjern har kommunens brug af robotter til håndtering af administrative processer frigivet 340 arbejdstimer pr. robot siden 2019, hvor der blev sat omkirng 130 robotter ind til håndtering af store og små arbejdsopgaver. Tilsammen har de frigivet mere end 37.400 arbejdstimer over tre år og givet kommunen en nettogevinst i på ca. 8,4 mio. kr.

I Københavns Kommune er brugeradministrationen gået fra at have 30 medarbejdere til at have blot seks efter indførelsen af en såkaldt brugerstyringsplatform til styring af medarbejderes adgange til mere end 300 systemer. Kommunen forventer med den automatiserede brugerstyring at kunne opnå en samlet nettogevinst på 7 mio. kr. efter fem års drift af løsningen, der har fungeret siden 2019.

De i alt ti tidsbesparende eksempler, der er beskrevet i caseanalysen, er blot et udsnit af af de teknologier, som er værd at se nærmere på, mener KL og opfordrer kommunerne til at komme med flere eksempler, der har dokumenteret effekt.