Det er ikke ulovligt, når en kommune modtager VIP-billetter som modydelse for et kommunalt sponsorat, skriver Midtjyllands Avis. Det viser en afgørelse i Tilsynet, der fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne.
I Jyllands-Posten har lektor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet, Sten Bønsing, ellers sået tvivl om lovligheden, men en tilsynsafgørelse i en sag fra 2008 vedrørende Svendborg Kommune og håndboldklubben GOG viser dog noget andet.
Svendborg Kommune sponsorerede årligt den lokale håndboldklub med ca. 400.000 kr. og fik til gengæld 20 VIP-billetter til GOG's hjemmekampe.
Billetterne blev fordelt med fire til borgmesteren og kommunaldirektøren, syv billetter til medlemmerne af kultur- og planlægningsudvalget, syv til administrationen i Kultur og Planlægning samt to billetter til Svendborg Erhvervsråd.
Der blev klaget over sponsorordningen til Tilsynet, som kom med en klar afgørelse om, at der ikke er noget ulovligt i aftalen. Desuden påpeger Tilsynet:
'Tilsynet har ingen bemærkninger til fordelingen af billetter til kommunaldirektøren og de politisk valgte personer, idet denne gruppe i kraft af deres hverv må anses for naturlige eksponenter for Svendborg Kommune'.
Midtjyllands Avis har efterspurgt en kommentar fra Sten Bønsing til, hvordan han kan så tvivl om lovligheden ved VIP-fordele, når Tilsynet har en anden opfattelse. Han har imidlertid ikke været at træffe på grund af ferie.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.