TØNDER: Et enigt økonomiudvalg i Tønder Kommune har forlænget leasingaftalen for den kommunale bilpark på 146 biler til hjemmeplejen, sygeplejen og administrationen med leverandøren CB Auto. Den løber nu frem til oktober 2026. Men i modsætning til et egentligt politisk ønske er ingen af bilerne eldrevne. Det fortæller borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigske parti) til JydskeVestkysten.
- Vi kunne sikkert få leveret en flok eldrevne biler i en fart. Problemet er, at vi ikke råder over den nødvendige ladekapacitet, siger borgmesteren. Han tilkendegiver, at forlængelsen "næppe længere er politisk korrekt". Men det skyldes, at der ikke er den nødvendige ladekapacitet for de 146 kommunale biler.
En rapport, som kommunen har bestilt hos Cowi, konkluderer ellers, at Tønder uden problemer på sigt vil kunne omlægge samtlige 146 tjenestebiler fra sort til grøn. Den endelige beslutning for om Tønder omlægger bilparken til el efter den netop forlængede aftale forventes at komme op i byrådet inden længe, skriver JydskeVestkysten.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.