ODENSE: I sommeren 2020, at Odense Byråd besluttede, at Odense senest i 2030 skal være klimaneutral. Senere fulgte den første klimahandleplan med en række indsatser, der skal reducere udledningen af CO2, og et enigt Odense Byråd har netop vedtaget Klimahandleplan 2023. I begge planer indgår en ny og grøn mobilitetsplan som et af de initiativer, der til sammen skal mindske klimaaftrykket i Odense med 502.000 ton CO2 årligt fra 2030.
Nu har Klima- og Miljøforvaltningen i kommunen udpeget tre rådgivere, der skal give hvert deres bud på denne mobilitetsplan. De trå rådigvere er Team JaJa, der består af rådgivere fra JaJa Architects, Via Trafik og Grøn Mobilitet v. Susanne Krawack, Team Niras, der består af rådgivere fra Niras og Team Urban Creators, der består af rådgivere fra Urban Creators, Gehl, Moe og Incentive, oplyser kommunen i en meddelelse.
Den nye plan for trafikken i Odense skal give en CO2-reduktion på 107.000 tons om året fra 2030 – det svarer til 46 % af udledningen fra trafikken. Mobilitetsplanen skal samtidig sikre, at Odense fortsat er en attraktiv og levende storby, og at den bæredygtige trafik bliver det hurtigste og mest attraktive valg i hverdagen.
I alt er der opstillet ni forudsætninger som rådgiverne skal tage højde for i deres arbejde med mobilitetsplanen. Det er bl.a. at "kommunen skal være levende og fungerende", og "brugen af personbiler skal gøres smartere og mere klimavenlig".
De tre rådgivere forventes at præsentere offentligheden for deres forslag til en mobilitetsplan i begyndelsen af marts 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.