
Efter en evaluering af de indkomne tilbud på den nye, fælleskommunale SKI-aftale 50.97 Diabetesprodukter er vinderne nu udpeget. Aftalen består af en delaftale til henholdsvis Øst- og Vestdanmark, der dækker de typiske diabetesprodukter som blodsukkermålere, teststrimler, fingerprikkere, -lancetter, insulinpenne og penkanyler, samt en delaftale for produkter til kontinuerlig glukosemåling.
Onemed vinder de to delaftaler på diabetesprodukter til Øst- og Vestdanmark (delaftale 1-2), mens tre virksomheder skal levere produkter til kontinuerlig glukosemåling (delaftale 3): Abbott Laboratories A/S, ReaMed (A/S Tødin) og OneMed A/S, oplyser SKI i en meddelelse.
- Vi har lyttet til brugernes ønsker, og så har vi sammen med kommunale diabetessygeplejersker, indkøbere og visitatorer arbejdet på at stille de rette krav til produkterne. Det er vi lykkedes ganske godt med. Vi får nemlig en bred aftale, der indeholder langt størstedelen af de produkter, kommunerne benytter i dag, siger Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.
Samlet set vurderer SKI, at de 93 tilsluttede kommuner vil spare knap 10 pct. i forhold til de priser, de i dag giver for produkterne på delaftale 1 og 2.
Den nye aftale 50.97 Diabetesprodukter træder i kraft i fjerde kvartal af 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.