dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Trods budgetoverskridelser starter Syddanmark udvidelse af P-hus ved Esbjerg Syg

Regionsrådet i Region Syddanmark har igangsat en markant udvidelse af det eksisterende p-hus ved sygehuset med et byggeprojekt på godt 100 mio. kr. Projektet har været længe undervejs, og et tidligere udbud blev annulleret.
25. APR 2023 13.32

SYDDANMARK: Snart kan patienter, pårørende og personale på Esbjerg Sygehus se frem til flere parkeringspladser. Regionsrådet i Region Syddanmark har nemlig nikket ja til en udvidelse af p-huset ved hospitalet, som fremover kommer til at får 573 plader yderligere. Projektet bliver sat i gang trods en budget overskridelse på 21,4 mio. kr. Prisen ender dermed på ca. 100 mio. kr.

Der er flere årsager til budgetoverskridelsen. Allerede i 2020 besluttede regionsrådet i Region Syddanmark at øge parkeringskapaciteten ved at udvide det eksisterende parkeringshus på matriklen med tre etager. 

Men processen blev bremset, da projektet blev udbudt i en totalentreprise, hvor der kun kom ét bud, som tilmed overskred budgettet betragteligt. Markedet var usikkert og overophedet og byggeomkostningsindekset var højt og stigende.

- Situationen betød, at vi var nødt til at revurdere både projekt og proces. Markedet er noget mere i ro nu, og parkeringshuset er nu udbudt i storentrepriser frem for totalentrepriser. Det betyder, at det opleves mere sikkert for entreprenørerne at byde på projektet. Vi har fået nogle bedre bud ind, og vi er nu klar til at fortsætte byggeriet af de nye p-pladser, siger udvalgsformand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark Karsten Uno Petersen (S).

De fire entrepriser blev vundet af hhv. CJ A/S (jord-, kloak- og betonarbejder), Arkil A/S (betonelementer), Bravida Danmark A/S (teknik) og Fjelsø Alu Facader A/S (facader). Parkeringshuset står færdigudvidet sidst i 2024.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/trods-budgetoverskridelser-starter-syddanmark-udvidelse-af-p-hus-ved-esbjerg-syg

GDPR