VUC Syd har alligevel besluttet at beholde en del af de leasede biler, som skolen ellers skilte sig af med i oprydningen efter sine mange skandalesager. Det fremgår af korrespondance mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) og VUC Syd, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i.
Direktør Asbjørn Nielsen fik styrelsens accept til at købe otte Opel Corsa-biler, når leasingkontrakten udløber - og køber nu fire af dem til en samlet pris på 505.920 kr. Til gengæld står skolen fast på at skille sig af med seks leasede BMW'er. Bilerne er ifølge direktøren nødvendige for, at lærerne har de bedste muligheder for at have undervisning det ene og det andet sted. Offentlig transport er simpelthen for besværligt og dyrt.
Den tidligere ledelse på VUC Syd meldte ellers i februar, at man ville skille sig af med bilerne, og at underviserne skulle benytte sig af egen bil. Den beslutning kom i kølvandet på, at styrelsen havde kritiseret skolens leasingaftaler i en sønderlemmende kritik af uddannelsesinstitutionens omgang med offentlige midler.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.