dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lufthansa aflyser 2000 fly på grund af personalemangel

13. JUL 2022 14.45
Sommerens flykaos fortsætter, hvor Lufthansa har aflyst tusindvis af fly de seneste måneder.

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa aflyser yderligere 2000 fly frem til slutningen af august på grund af bemandingsproblemer.

Det oplyser selskabets talsmand onsdag.

Aflysningerne rammer primært afgange fra de tyske byer Frankfurt og München.

Det er tredje gang denne sommer, at Lufthansa har været nødsaget til at aflyse fly.

Luftfartsselskabet aflyste oprindeligt mere end 3000 flyvninger i juli og august og aflyste derefter yderligere 770 forbindelser i ugen frem til og med 14. juli.

Onsdag er yderligere 2000 afgange så aflyst de næste seks uger frem.

Bemandingsproblemerne er opstået, da mange medarbejdere blev afskediget under coronapandemien.

Det har ført til mangel på personale, nu hvor luftfartsindustrien er vendt tilbage i stor stil.

/ritzau/Reuters

Fra forsiden:

Tilmeld dig nyhedsbrevet
GDPR