Større købekraft og flere muskler at spille med, når systemet skal udvikles. Det er resultatet af et samarbejde mellem 11 sjællandske kommuner, som nu har indgået en kontrakt om indkøb af et nyt løn- og personalesystem med KMD til i alt 876,5 mio. kr. for en aftale, der samlet set løbet over 11 år. Kommunerne kommer på i tre bølger, således at den reelle kontraktlængde er otte år pr. kommune.
På tværs af de 11 kommuner i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT) arbejder små 9.000 medarbejdere dagligt med fx at betale regninger, lægge budgetter, udføre ledelsestilsyn og udbetale løn til kommunens medarbejdere. Gevinsten ved at de 11 kommuner får et system, der er målrettet den kommunale virkelighed, er derfor stor. Og det mere skræddersyede system til de 11 kommuner har kun været muligt at få, fordi kommunerne er gået sammen om udbuddet, lyder det i en pressemeddelelse fra DIGIT.
- I realiteten drejer det sig om 9.000 medarbejderes mulighed for at arbejde i et system, der passer til opgaverne. Havde hver kommune stået for sig og lavet hvert sit udbud, ville resultatet for den enkelte kommune være dårligere end det, vi kan skabe sammen. Når kommunerne samler sig om opgaven, bidrager det til større kvalitet og i sidste ende større arbejdstilfredshed for den enkelte medarbejder, der arbejder i systemet, siger Lene Østergaard Lunde, der erdirektør for Kultur- og Økonomiforvaltningen i Køge Kommune og formand for styregruppen bag udbuddet i de 11 kommuner.
Store besparelser mulige ved samarbejde
Samarbejde på tværs af kommuner er vejen frem, når det gælder den effektive digitaliseringsindsats, mener Lene Østergaard Lunde,
- Vi ønsker at udnytte mulighederne i digitalisering og effektivisering af en række arbejdsgange. Derfor arbejder vi ikke kun sammen om selve indkøbet af et nyt system men også om, hvordan vi anvender det. Ved at bruge kompetencerne på tværs af de 11 kommuner, sparer vi dels tid i den enkelte kommune, ligesom vi bliver bedre i fællesskab, siger Lene Østergaard Lunde.
En af gevinsterne ved det fælles indkøb er også, at medarbejderne kan tage deres kompetencer med, hvis de skifter stilling mellem de pågældende kommuner.
De 11 kommuner er alle medlemmer af DIGIT. For 7 af de 11 kommuner er det anden gang, der arbejdes sammen om anvendelse og udnyttelse af systemet. Både det nuværende og det tidligere fælles udbud viser, at der der er fordele ved at arbejde sammen såvel på prisen for systemet som i anvendelsen. Den kommune, der sparede mest i sidste udbud, reducerede omkostningerne til økonomi- og personaleadministration med op mod 6 mio. kr. om året.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.