KØGE: Køge Kommune er blevet medlem af Interforce og sikrer dermed fleksibilitet til de af kommunens ansatte, der gør tjeneste i uniform. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Interforce er en organisation under Forsvarskommandoen, der arbejder for at styrke opbakningen i det civile samfund til Danmarks forsvar og beredskab.
- Vi ønsker at tage ansvar og bakke op om de medarbejdere, der stiller sig til rådighed for Danmarks sikkerhed og beredskab. Det er en vigtig samfundsopgave, som vi som kommune gerne vil være med til at understøtte, siger borgmester Ken Kristensen (V).
Køge er i forvejen i fuld gang med at styrke sit beredskab på samtlige institutioner, og nu er der altså også fokus på at sikre fleksibilitet for de kommunale medarbejdere, der gør tjeneste i uniform. Opbakningen sker bl.a. ved at give tjenestefri uden løn og yde en stor fleksibilitet i tilfælde, hvor medarbejdere skal deltage i fx uddannelse eller øvelser.
Også bl.a. Gribskov, Vallensbæk, Billund, Esbjerg og Vejen er medlem af Interforce.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

















