Trekantbrand går med i fællesudbud for nu fire beredskaber

KORT NYT2. NOV 2020 12.03

Trekantbrand er gået med i et igangværende fælles udbud af drejestiger, som dermed omfatter nu fire brandvæsner, skriver Beredskabsinfo. Fællesudbuddet gennemføres af Aarhus Kommune på vegne af Østjyllands Brandvæsen, Nordjyllands Beredskab, Beredskab & Sikkerhed og nu også TrekantBrand, der tilsammen dækker 25 kommuner.

Udbuddet omfatter i alt fem drejestiger og option på yderligere fem, alle i form af standardmodeller, som vil være ens for alle de deltagende brandvæsener, skriver Beredskabsinfo. Trekantbrand er samtidig i gang med at implementere en brandslukningskontrakt mellem TrekantBrand og Falck om drift af ni lokale brandstationer fra årsskiftet.

Her lejes Falcks køretøjer i det første år, mens det vurderes, om der også her er mulighed for et fællesudbud. Hvis ikke vil materiel blive indkøbt inden for de rammeaftaler, som Beredskabsstyrelsen har gennem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

mk

 

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard