- Der kommer flere og flere leverandører på markedet for it i takt med den digitale udvikling. Samtidig er kommunernes behov for specialtilpasset it faldende. Kombineret med, at standardsoftware kan mere og mere, så forudser vi en bevægelse mod, at flere og flere kommuner vil bruge standardfunktionalitet fra cloud-løsninger som en form for digitalt kludetæppe.
Sådan siger Henrik Brix, formanden for de kommunale indkøbere, KITA, i et interview med SKI's nyhedsbrev.
- Hvor man før kunne have en it-funktionalitet i 10 år, før man skulle skifte, ældes den enten hurtigt, eller man bliver overhalet indenom af et andet og bedre system. Derfor er behovet for at kunne omstille sig hurtigt også større end nogensinde, lyder det fra Brix.
At it-systemerne bliver mere modulariserede får ham til at advare imod at låse kommunerne fast i uhensigtsmæssige it-løsninger. Og her sætter udbudsloven nogle begrænsninger.
Læs hele interviewet hos SKI, der er på vej med det dynamiske indkøbssystem 02.06 Standardsoftware, hvor man regner med at have over 100 leverandører og mulighed for at tilkøbe rådgivning og dermed hjælp til fx at få overblik over eksisterende cloud-produkter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.