Det er ikke længere kun beton, søm og skruer, tidsplaner og budgetter, der fylder på byggepladserne. Fortidsminder har sneget sig ind som en fast faktor - og i stigende grad en, der skal håndteres, før gravemaskinen overhovedet starter, da det ellers kan blive en bekostelig affære for bygherren.
Slots- og Kulturstyrelsen har for Licitationen fundet tal frem, der viser, at der de seneste fire år er gennemført omkring 300 arkæologiske undersøgelser årligt i forbindelse med offentlige og private bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Mere end en undersøgelse dagligt
I gennemsnit svarer det til mere end én undersøgelse per arbejdsdag, fordi f.eks. en gravplads, runesten eller andre fund fra oldtiden er dukket op af jorden i forbindelse med udstykning til et byggeri eller anlæggelsen af nye veje m.v.
Tallene svinger dog fra år til år alt efter, hvilke projekter der er i gang, og hvor i landet der arbejdes. I 2023 godkendte Styrelsen f.eks. 370 arkæologiske undersøgelser, mens tallet sidste år var 284.
På den måde kan man sige, at fortiden dagligt indhenter bygherrerne, for et uventet fund kan betyde et tvunget stop i arbejdet med forsinkelser og store ekstraregninger til følge.
Derfor har mange bygherrer de senere år ændret tilgang og betragter risikoen for arkæologiske udfordringer som en del af spillet, nærmest et rammevilkår, når nye projekter planlægges.
Det kommer næsten altid ubelejligt
Det handler nemlig om at få klarhed over, hvad mulden gemmer på så tidligt som muligt i processen, forklarer direktør i Bygherreforeningen Henrik Bang med henvisning til, at det trods alt er sjovere at finde løsninger i projekteringsfasen, end når projektet er sat i gang, og gravkoen må slukkes, mens folk står med armene over kors på byggepladsen.
- Det er næsten altid noget, der kommer ubelejligt. Det er sådan set både pengene, altså at et budget lige pludselig kan blive udfordret med måske millioner af kroner, og det er noget med hele regelsættet, der kan virke lidt uklart for bygherrerne, siger Henrik Bang, der repræsenterer 300 medlemmer i Bygherreforeningen.
- Men mest af alt er det nok det tidsmæssige, der er det allerværste for bygherren. En udgravningssag kan forsinke og lægge måneder eller halve år til et byggeprojekt. Sådan en udsættelse kan blive meget problematisk i forhold til de kontrakter m.v., som bygherren har.
Han råder derfor altid til, at bygherrerne får lavet forundersøgelser og screeninger tidligst muligt, for at "nedbringe risikoen".
Bygherrer utilfredse - de får regningen
Det er som udgangspunkt bygherren, der skal betale for en arkæologisk undersøgelse, hvis Slots- og Kulturstyrelsen mener, at det er nødvendigt.
Det kan f.eks. være fordi, en forundersøgelse peger på, at jorden et specifikt sted kan gemme på fortidsminder, eller det kan være, at arbejdet allerede er gået i gang, og der pludselig titter oldsager - alt fra potteskår til landsbyer og vikingeskibe - frem af mulden.
Henrik Bang spørger:
- Er det her ikke samfundsinteresse så meget, at det også er samfundet, der bør stå for regningen?
Bygherre-direktøren peger på, at det kan være tale om store regninger i millionklassen alt efter, hvad der findes.
- Og hvad så i de tilfælde, hvor der ikke dukker noget op? Så er det også bygherren, der skal betale for undersøgelsen. Vi synes jo, at det ville være mere fair, hvis det er samfundet, der afholder udgiften for vores fælles fortidsarv, siger Henrik Bang, der understreger, at bygherren i forvejen rammes af det tidsmæssige benspænd.
I en kommentar til de mange arkæologiske undersøgelser, skriver Slots- og Kulturstyrelsen til Licitationen:
- I de fleste bygge- og anlægsprojekter er bygherrer allerede i dialog med de relevante museer med arkæologisk ansvar fra planlægningen af et projekt. Det kan ske, at nogle bygherrer ikke er bevidste om risikoen for at støde på væsentlige fortidsminder ved jordarbejde. Hvis der i sådanne tilfælde findes fortidsminder, bliver arbejdet standset efter reglerne i museumsloven, og der gennemføres en arkæologisk undersøgelse.
amp
FAKTA:
Slots- og Kulturstyrelsen noterede sidste år mange opsigtsvækkende fund og resultater af arkæologiske undersøgelser rundt omkring i landet. Her er eksempler, som er dukket op i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter:
- Horsens: Forud for en kommunal udstykning ved Nørrestrands Alle blotlagde arkæologer fra Museum Horsens flere forskellige gravmonumenter såsom den store langhøj, et dyssekammer tæt ved langhøjen og en overpløjet megalitgrav.
- København: Forud for det store anlægsprojekt på Lynetteholm foretog Vikingeskibsmuseet over en periode på fire år udgravning og dokumentation af tømmer og genstande fra det, der skulle vise sig at være verdens største kogge, kaldet Svælget 2. Koggen var som skibstype arkæologisk ukendt indtil 1960’erne.
- Lisbjerg (nord for Aarhus): Arkæologer fra Moesgaard Museum foretog en forundersøgelse før byggemodning og anlæggelse af bl.a. fodboldbaner. Forundersøgelsen påviste omfattende bebyggelses- og aktivitetsspor fra jernalderen bl.a. i form af langhuse og gruber. I foråret 2025 påbegyndtes den egentlige udgravning.
- Haderslev: Museum Sønderjylland fik i forbindelse med et større kommunalt kloakerings- og klimatilpasningsprojekt mulighed for at undersøge områderne omkring Haderslevs middelalderlige kanal. Her fandt arkæologerne bl.a. rester af et meget kraftigt øst-vest-gående egetræsbolværk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
