
12 danske værfter mødte for nyligt op hos FMI for at underskrive en syv-årig rammeaftale indeholdende 28 nye delaftaler med de 12 værfter, som fremover skal vedligeholde Søværnets skibe.
Med rammeaftalen reduceres mængden af store, længerevarende udbudsprocesser, som i stedet erstattes af miniudbud mellem de 12 værfter, der har skrevet under på delaftalerne.
Det betyder en forenkling af de processer, der er forbundet med at sende skibe på værft, hvilket i sidste ende er med til at sikre, at alle Søværnets skibe vedligeholdes, så snart det er nødvendigt samt en større gennemskuelighed for værfterne, som skal byde ind på de kommende opgaver.
Delaftalerne blev fra FMI side underskrevet af generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, chef for FMI, og han er glad for den nye rammeaftale, som sikrer en større smidighed i processerne for skibsvedligehold.
- Jeg ser frem til det samarbejde med værfterne, som disse nye aftaler vil danne baggrund for. Vi har haft god nytte af de tidligere aftaler fra 2017, og ser frem til at kunne arbejde videre på samme måde. Delaftalerne og miniudbuddene, der vil følge, er med til at sikre, at vores skibe fortsat er i stand til at løse sine opgaver, siger han.
De 12 danske værfter, som FMI har lavet en rammeaftale med, er: Assens, Petersen & Sørensen (Svendborg), Hirtshals Yard A/S, Faaborg, Jobi, Søby, Fayard, Orskov, Hvide Sande, Grenaa, Brdr. Petersen Gilleleje, Karstensens Skibsværft, oplyser FMI.
Model for udbud har vist sig succesfuld
Ideen med at samle flere aftaler i én rammeaftale startede i 2015. Her igangsatte FMI et udbud af kategoriprogrammer, der skulle være med til samle ensartede opgaver i puljer. Formålet var at mindske mængden af udbudsprocesser, der skulle gennemføres.
Et af de mange kategoriprogrammer var at samle skibsvedligeholdelsen for alle forsvarets skibe. Derfor blev programmet kaldet P SKIB etableret, og i 2017 blev der underskrevet en syv-årig rammaftale med 10 danske værfter, der på lige vis med den netop underskrevne aftale skulle sikre smidighed og hastighed i udbudsprocesserne.
Projektet viste sig at være succesfuldt, med mere end 100 gennemførte miniudbud i den forløbne periode. Derfor har man altså valgt en lignende model for de kommende aftaler, som træder i kraft i januar 2024 og løber i syv år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.