15 projekter skal afprøve nye måder til at få ældre med på IT-vognen. Satspuljepartierne støtter projekterne med i alt 18 mio. kr., oplyser Social- og Integrationsministeriet.
Ældre, som ikke er fortrolige med IT, skal rustes til at håndtere de stigende krav om digital kommunikation med det offentlige. Samtidig er det målet, at de ældre skal få mod på at dyrke mulighederne for et socialt liv med digital kommunikation i eksempelvis sociale medier.
Projekterne har især fokus på de svage ældre, der ikke bruger eksisterende IT-undervisningstilbud. Derfor skal disse ældre i stedet nås gennem opsøgende indsatser i hjemmeplejen, i mobile IT-ældreenheder eller i besøgstjenester, der uddanner IT-besøgsvenner.
I projekterne modtager de ældre IT-undervisning på deres egne præmisser, og undervisningen foregår i de ældres eget hjem, i aktivitetscentre, datastuer eller i den lokale boligforening. De 15 projekter modtager støtte fra Social- og Integrationsministeriets pulje til styrkelse af ældres digitale færdigheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.