ISS har fået Svanemærket i 16 kantiner, som koncernen driver for Bygningsstyrelsen. Certificeringen markerer en milepæl i arbejdet med at reducere klima- og miljøbelastningen i den offentlige kantinedrift og betyder, at alle måltider nu lever op til en række strenge krav om bæredygtighed.
Svanemærket gives til spisesteder, der blandt andet serverer mad med lav miljøbelastning, reducerer madspild, anvender økologi, udfaser engangsemballage og minimerer energiforbrug. ISS har i de 16 kantiner arbejdet med madkonceptet ’The Food Place’, hvor de 2400 daglige måltider nu lever op til miljømærkets krav.
- ISS har gennem mange år haft fokus på bæredygtige måltider og arbejdet målrettet med økologi og madspildsreduktion. At blive Svanemærket betyder, at vores indsats nu er dokumenteret og anerkendt af en uafhængig tredjepart. Det giver os ikke blot en ekstra motivation til at fortsætte vores bæredygtige udvikling – det sikrer også, at vores gæster trygt kan stole på, at vi leverer madoplevelser af høj kvalitet og med stor respekt for planeten, siger Frederik Nexøe-Larsen, der er segmentdirektør i ISS Danmark, i en pressemeddelelse.
Bygningsstyrelsen har stillet krav om konkrete reduktioner i klimaaftryk i sine kontrakter og ser certificeringen som et vigtigt skridt i retning af grønnere facility management i staten. Miljømærkning Danmark, der står bag ordningen, håber, at certificeringen kan inspirere flere virksomheder.
- Bygningsstyrelsen arbejder målrettet for at fremme den grønne omstilling i staten gennem Statens Facility Management. Vi stiller derfor krav til vores leverandører om at tænke bæredygtighed ind i deres services og ved at fastsætte konkrete, målbare reduktionsmål for kantinedriften. Certificeringen af de 16 kantiner er et vigtigt skridt i den retning, fordi det bidrager til at reducere ressourceforbruget og styrke en mere klimavenlig og effektiv drift, siger Mette Balling Lisby, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.