HØJE TAASTRUP: Ladestanderoperatørerne EDF, Norlys og OK har alle vundet aftaler med Høje-Taastrup Kommune i forbindelse med et udbud af ladestandere på kommunale parkeringspladser. Det oplyser kommunen i en meddelelse.
I alt skal der med indgåelsen af aftalerne opstilles 186 nye ladepunkter rundt omkring i kommunen. I alt kommer der nu nye ladestandere på 45 steder fordelt over hele kommunen.
En af de største vindere i udbuddet er OK, som har vundet to i af i alt fem delaftaler i udbuddet og dermed skal opstille 64 ladepunkter fordelt på 18 lokationer i kommunen.
- Med de nye ladepunkter i Høje-Taastrup får vi en stor tilstedeværelse i en af hovedstadsområdets største kommuner, og det er vigtigt for den grønne omstilling i Region Hovedstaden, da flere ladepunkter gør det nemmere og mere attraktivt at være elbilsejer, siger Thor Folmann Krarup, OK’s e-mobilitetschef.
Ladestanderne skal efter planen sættes op i løbet af 2024 afhængig af, hvornår der kan etableres tilslutning til strøm.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.