19.000 personer der bor i 212 særligt udpegede områder med dårlig mobildækning, kan se frem til mindre knas på linjen og højere datahastigheder på telefonen. Det er resultatet af den frekvensauktion, som netop er afsluttet.
TDC, Hi3G (som ejer 3) og TT (som ejes af Telia og Telenor) har tilsammen betalt 2,2 mia. kr. for retten til at benytte frekvensbåndene 700, 900 og 2300 MHz. De gør det muligt at tilbyde både tale- og datadækning på det kommende 5G-netværk.
Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) er meget tilfreds med, at auktionen er faldet ud, som den er.
- Det er helt afgørende for både vækst og sammenhængskraften i vores land, at borgerne i hele landet kan regne med en god dækning på deres mobiltelefoner, siger ministeren, der også er ansvarlig for teleområdet.
Dækningskravene skal være opfyldt senest april 2022. De ekstraordinære indtægter på 2,2 mia. kr. tilfalder ifølge budgetloven statskassen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.