dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Erhvervsejendomme udløser nu dækningsafgift i 46 kommuner, flere steder i mindre grad.

19 kommuner har sænket dækningsafgiften

Holbæk har i år helt fjernet afgiften på erhvervsejendomme, så 46 kommuner opkræver den, mens 52 ikke gør
20. FEB 2014 9.40

I år har politikerne i 19 kommuner - Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Helsingør, Horsens, Randers, Sønderborg, Kolding, Ringsted, Roskilde, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Odense og Frederiksberg - valgt at sænke dækningsafgiften, og Holbæk Kommune har helt fjernet afgiften, lyder det fra Dansk Byggeri.

- Det er meget positivt, og jeg håber, at flere kommuner vil følge trop, ligesom jeg også håber, at det er det første skridt henimod en afskaffelse af afgiften, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

Lokale virksomheder i 46 kommuner skal i år betale 2,4 mia. kr. i dækningsafgift. Flest kommuner i hovedstadsområdet opkræver afgiften på erhvervsejendomme, mens de fleste jyske kommuner slet ikke opkræver afgiften.

- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange kommuner har valgt at sænke afgiften i et valgår. Noget kunne tyde på, at hvis vi havde valg lidt oftere, så ville vi hurtigere få fjernet afgiften, siger Lea Stentoft.

Dækningsafgiften er en afgift på forretningsejendomme, og det er kommunerne selv, der beslutter, om de ønsker at opkræve afgiften, som kan være op til 10 promille af ejendomsværdien.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/19-kommuner-har-saenket-daekningsafgiften

GDPR