Motionister bliver flere steder filmet, mens de svinger badmintonketsjeren eller laver armsving i den lokale hal. For at komme problemer med tomme idrætshaller til livs har 20 kommuner opsat eller er på vej til at opsætte videoovervågning, oplyser Hallmonitor, firmaet bag optællingssystemet.
Over hele landet udbetaler kommuner nemlig støtte til haltimer, som ikke bliver benyttet, skriver Jyllands-Posten.
Eksempelvis lyder vurderingen fra Hedensted Kommune, at der i 2017 blev betalt 1,5 mio. kr. til tomme haller i kommunen, fordi ingen motionister dukkede op til de reserverede timer. Derfor har de 20 kommuner sat kameraer op, så de kan følge med i, hvor mange der benytter hallerne.
Det er ifølge juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet et bekymrende initiativ at begynde at filme motionisterne.
- Det er et lille eksempel på trenden om, at tv-overvågningen kan løse mange problemer, og at vi som samfund mener, det er bedre end den frihed, vi havde før, siger han til Jyllands-Posten.
Selvom overvågningsbillederne sløres, så man ikke kan identificere motionisterne, er det en glidebane. Det mener Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker ved Aarhus Universitet.
- Erfaringen siger, at formålet med overvågning meget vel kan glide rent principielt. Man begynder et sted, men ender med at bruge overvågningen til noget andet end udgangspunktet, siger Peter Lauritsen til Jyllands-Posten.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.