
ESBJERG: Esbjerg Kommune har hyret eksterne advokater til at håndtere udbuddet af et nyt rytmisk spillested i gamle Tobakken-bygninger. Det har kostet over 212.000 kroner for juridisk bistand i to omgange, skriver Jydske Vestkysten.
Det sker efter, at spillestedet Tobakken måtte indgive en konkursbegæring tilbage i marts. Siden da har kommunen arbejdet på at få gang i et nyt spillested i lokalerne. Kommunens Kultur & Fritidsudvalg valgte at sende opgaven i et nyt udbud efter det seneste, ellers var udløbet 21. august.
- Det korte af det lange er, at når forvaltningen ikke selv mener, at de rette juridiske kompetencer til at varetage en udbudssag af så stor kompleksitet findes internt, så er det fornuftigt at søge ekstern bistand. Det er ikke hver dag, man skal genrejse et spillested - heldigvis - og det er bedre at få eksperthjælp, så man kan sikre, at tingene går ordentligt for sig. Man kan spørge sig selv, hvad alternativet ellers ville være, siger Kultur & Fritidsudvalgets formand, Jakob Lose (V), til Jydske Vestkysten.
Forleden besluttede Kultur & Fritidsudvalget at give forvaltningen mandat til at indlede realitetsforhandlinger med gruppen, der med tidligere Rybners-direktør Peter Amstrup i spidsen har lagt store planer for et nyt musik- og kulturhus i de gamle Tobakken-bygninger. Det skete efter udvalgets møde med hele staben bag forslaget til Tobakkens afløser - det nye Fabrikken.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.