Det kommer til at koste Banedanmark og DSB over en halv milliard kroner tilsammen at etablere bedre mobildækning og internet i de danske toge. Et aktstykke til Folketingets finansudvalg viser for første gang, hvor meget DSB selv forventer at investere i internet. Det skriver Ingeniøren.
Det har længe været kendt, at staten gennem Banedanmark ville give 100 mio. kr. til at sætte 75 nye master op langs skinnerne. De skal lukke de værste af de huller, hvor der i dag ikke er dækning. Masterne kan mobilselskaberne udnytte til at opsætte nye basestationer.
De øvrige mio. kr. skal bl.a. gå til DSB's dobbeltdækkervogne og IC4-togsættene, der dæmper signalet så kraftigt, at det på en del strækninger er umuligt blot at føre en telefonsamtale. Udrulningen af internet og bedre mobildækning skal være på plads i alle tog og langs skinnerne i 2019. DSB forventer at indgå kontrakt i år eller næste år og afholder selv investeringen inden for sit nuværende budget.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.