
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 har regeringen og KL aftalt, at alle kommuner senest i 2014 har anskaffet sig DUBU eller et tilsvarende it-system. Det skal sikre en systematisk sagsbehandling i alle kommuner, som kan forebygge alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring, oplyser Socialstyrelsen.
I DUBU arbejder sagsbehandlerne efter den samme socialfaglige metode ICS (Integrated Children's System). De fleste af DUBU-kommunerne har derfor skullet lære en ny socialfaglig metode samtidig med introduktionen af ny it.
Mere fokus på barnet
Socialstyrelsen har i løbet af foråret holdt netværksmøder med de kommuner, som anvender ICS i sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne er positive og fortæller, at ICS betyder, at de har mere fokus på barnet og arbejder mere systematisk.
Idag er det sådan, at når en sagsbehandler overtager en familie fra en anden kommune, så sidder de med en kæmpe stak papirer foran sig, hvor de skal sætte sig ind i hvordan en anden kommune har arbejdet. Når alle sagsbehandlere i stedet arbejder på samme måde, bliver det meget lettere at sætte sig hurtigt ind i familiens situation. Det er tid, der kan frigives fra tid bag skrivebordet til dialog med familien - og til at give børnene den rigtige hjælp.
Men sagsbehandlerne møder også udfordringer og fortæller, at det tager tid at lære en ny metode - ikke mindst når det sker samtidigt med implementeringen af ny it. Derfor kan de opleve, at det er omfattende og tidskrævende, men de første tilbagemeldinger er også, at DUBU giver sagsbehandlerne et overblik over sagerne.
Socialstyrelsen er meget opmærksom på de udfordringer, der kan være med at implementere ICS og er derfor i løbende dialog med kommunerne. På den baggrund er der bl.a. udviklet redskab, som skal hjælpe sagsbehandlerne til at skærpe fokus i børnefaglige undersøgelser, så de ikke bliver mere omfattende end formålet tilsiger. Socialstyrelsen bidrager desuden med input til den fortsatte videreudvikling af DUBU, sådan at ICS understøttes bedst muligt.
Der er 52 kommuner, der har tilsluttet sig ICS. De 52 kommuner har implementeret eller vil implementere ICS i 2011/2012. De fordeler sig som følgende - se Googlekort
De otte gule har implementeret ICS, men har ikke tilsluttet sig DUBU:
Bornholm, Frederikssund, Hedensted, Kolding, Struer, Silkeborg, Frederikshavn, Tønder
De 45 grønne har eller vil implementere ICS og har tilsluttet sig DUBU:
(Allerød, Brønderslev, Egedal, Esjerg, Frederiksberg, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Høje Taastrup, Hørsholm, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Lemvig, Lolland, Lyngby-Tårbæk, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odsherred, Randers, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Syddjurs, Thisted, Tårnby, Vordingborg, Ærø.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.