
Bestyrelsen i Danmarks største naturgasselskab, HMN Naturgas, har indstillet til ejerkommunerne, at der skal gennemføres en udbudsrunde af datterselskabet HMN Naturgas A/S, der forsyner 222.000 kunder med gas. Det skriver Energy Supply DK.
Baggrunden for salget er regeringens nye forsyningsstrategi 'Forsyning for fremtiden', hvor gasdistributionen skal samles, mens netselskaber, der står for drift og vedligeholdelse skal adskilles fra salg og drift.
- Hvordan den fremtidige model præcis ser ud, kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men jeg er overbevist om, vi nok skal finde den rigtige løsning. Som det største gasselskab har HMN Naturgas altid taget ansvar for at udvikle gassektoren, og det gør vi fortsat, skriver administrerende direktør i HMN Naturgas Susanne Juhl i en pressemeddelelse.
HMN Naturgas er et fælleskommunalt selskab, der er ejet ligeligt af 32 kommuner i Hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland. Ifølge selskabets vedtægter skal 2/3 af repræsentantskabets medlemmer stemme for, hvis ét datterselskab som HMN Naturgas A/S skal sælges.
Der er i alt 87 pladser i repræsentantskabet, hvoraf alle 57 ejerkommuner har mindst én, mens de resterende 30 pladser er fordelt efter ejerandel. Blandt andet har Viborg, hvor selskabet har adresse, fire pladser, mens Albertslund har en enkelt.
akj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.