
KØBENHAVN: Det bliver TDC, der de næste fire år skal levere telefoni til 65 kommuner. Det står klart, efter at SKI har valgt leverandør på en forpligtende indkøbsaftale i Danmarks hidtil største teleudbud med 150.000 mobilabonnementer. Det meddeler KL.
Aftalen betyder, at det bliver gratis for kommunerne at ringe til både fastnet og mobiltelefoner. Det gælder al samtaletrafik - også til andre teleleverandørers netværk. Det gælder ligeledes brug af sms og mms. Det bliver således kun abonnementerne, kommunerne skal betale for.
Der er ifølge landets førende konsulentvirksomhed på området, Netplan, tale om ikke blot den største, men også den billigste og bedste telefoniaftale på det danske marked.
- Kommunerne har opnået historisk gode priser, fordi 65 kommuner på tværs af landet har samlet sig om et forpligtende udbud. Det har de gjort ud fra en tro på, at de største besparelser opnås ved, at man handler i fællesskab, siger KL's formand, Martin Damm (V).
bi
65 ud af landets 98 kommuner har valgt at tilslutte sig aftalen. Dog har 15 af de 65 kommuner valgt ikke at forpligte sig på telefoner, men udelukkende på telefoniydelser.
Netplan vurderer, at aftalen vil give besparelser til de deltagende kommuner på 52 %. Det svarer til en forventet besparelse på ca. 72 mio. kr. årligt eller 290 mio. kr. i aftalens løbetid.
Aftalen træder i kraft i juli 2014, og den giver en forventet omsætning på 560 mio. kr. over de fire år, den løber. På aftalen kan kommunernes købe fastnettelefoni, mobiltelefoni og mobilt bredbånd samt telefonivarer, som omfatter telefoner, mobilt tilbehør og mobile modemmer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.