
AARHUS: I dag giver kommunen fri adgang til en lang række data. På portalen OpenData Aarhus (www.odaa.dk) kan firmaer, private, organisationer og andre få adgang til en lang række af de data, som Aarhus Kommune og andre råder over. Det fortæller kommunen.
Åbne Data - fri adgang til og behandling af offentlige data - er et af de områder, hvor der forventes at ligge et stort udviklings-, vækst- og effektiviseringspotentiale. Fx i geografiske kort, trafikdata, demografiske og økonomiske oplysninger eller andre informationer i det hav af rådata, det offentlige ligger inde med.
De nye applikationer som fx rejseplanen til bl.a. smartphones og tablets har netop nået deres store popularitet ved at kunne kombinere forskellige data, så med fri adgang til offentlige data for virksomheder og kreative ildsjæle åbnes mulighed for nye forretningsområder, der samtidig kan blive til gavn og glæde for rigtig mange.
- Vi skal hele tiden arbejde for effektivisering og nytænkning. Ved at stille vores data til rådighed kan vi skabe gunstige vækstmuligheder for virksomhederne og derfor potentielt også nye arbejdspladser. At vi samtidig giver mulighed for nye services for borgerne og får skabt et effektivisering potentiale, er kun endnu en gevinst, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.