AABENRAA: Aabenraa Kommune uddeler hvert år CSR-mærket for at anerkende virksomheder, der løfter et socialt ansvar. Nu har virksomheder mulighed for at ansøge om at modtage CSR-mærket for 2025.
- Vi ønsker med CSR-mærke Aabenraa at hylde alle de arbejdspladser i vores kommune, som på den ene eller anden måde vælger at tage et socialt ansvar. Det er virksomheder, som aktivt arbejder for rummelighed, trivsel og udvikling, og som dermed formår at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, udtaler borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K).
CSR-mærke Aabenraa centrerer sig om beskæftigelse og uddannelse, og mærket henvender sig til lokale virksomheder, der giver plads til udsatte borgere gennem virksomhedspraktik eller fleksjob, og som løfter opgaver inden for uddannelse og efteruddannelse, for eksempel ved at ansætte elever og voksenlærlinge eller gennemføre jobrotationsprojekter.
CSR-mærke Aabenraa er blevet uddelt siden 2016 af Aabenraa Kommune. Siden da er der sket en næsten konstant stigning i antallet af virksomheder, der modtager mærket. 2024 var således et foreløbigt rekordår, hvor 117 virksomheder fik tildelt CSR-mærket. Det glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen (S), der står for tildelingen af CSR-mærke Aabenraa:
- Virksomhederne spiller en afgørende rolle i at skabe muligheder for borgere, der ellers ville have vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det glæder mig meget, og jeg er sikker på, at det både gavner virksomheden og borgeren, samtidig med at det bidrager til, at endnu flere i Aabenraa Kommune får forudsætningerne for at leve det gode liv, siger Dorrit Knudsen.
Med et CSR-mærke er det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil udadtil samt dokumentere social ansvarlighed i forbindelse med offentlige udbud eller CSR-rapportering.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.