Repræsentanter fra forskningsverdenen, patientforeningerne, erhvervslivet og sundhedsvæsnet samles i et nyt forum, der i fællesskab skal sparke gang i sundhedsforskningen og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst muligt kan bruge oplysninger i de nationale sygdomsregistre og den nationale biobank til at udvikle nye og forbedrede behandlinger til gavn for patienterne, oplyser Sundhedsministeriet.
Under navnet Strategisk Alliance for Register og Sundhedsdata (STARS) har sundhedsminister Astrid Krag (SF) nedsat et nyt stående udvalg, som skal være med til at sætte turbo på sundhedsforskningen herhjemme.
Det nye udvalg skal bl.a. inddrages i udrulningen af vækstplanens initiativer med til at udvikle en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablere én effektiv indgang til nationale sundhedsdata, som gør det nemmere for forskere fra offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder at omsætte de mange statistiske oplysninger til forskningsresultater og i sidste ende nye og forbedrede sundhedsvæsnet og behandlingsmulighederne.
Udover at skabe bedre behandlingsmuligheder håber sundhedsministeren også, at det nye udvalg kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. For ved at stille registeroplysninger til rådighed, vil flere danske og udenlandske virksomheder givetvis i endnu højere grad end i dag sætte gang i forskningsaktiviteter o.l. i Danmark, som vil give arbejdspladser.
Fakta om STARS:
Strategisk Alliance for Registre og Sundhedsdata har til formål at sikre national dialog, gennemsigtighed og koordinering vedrørende indsamling, kvalitet, bearbejdning og formidling af data for sundhedsområdet og tilgrænsende sektorer til brug for forskning, analyse, dokumentation og drift af sundhedsvæsnet.
Helle Ulrichsen, der bl.a. har været direktør i Region Hovedstaden, er udpeget som formand for det nye udvalg, som får repræsentanter for følgende organisationer:
• Danske Regioner
• Kommunernes Landsforening
• Danske Universiteter
• Lægeforeningen
• Lægevidenskabelige selskaber
• Dansk Epidemiologisk Selskab
• Dansk Selskab for Almen Medicin
• Dansk Sygeplejeråd
• Danske Patienter
• Kræftens Bekæmpelse
• Den Nationale Videnskabsetiske Komité
• Dansk Industri
• Lægemiddelindustriforeningen
• Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
• Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.