Aalborg Forsyning er, som en af de første i forsyningssektoren, i gang med at implementere FN's retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs) og OECD's retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Implementeringen sker allerede nu, på trods af at standarderne først forventes at blive lovpligtige i EU i løbet af et par år.
- Nu er vi klar til at tage næste skridt i implementeringen af standarderne, og det betyder, at vi fra 1. januar 2022 ved indgåelse af nye kontrakter også vil kræve af vores samarbejdspartnere og leverandører, at de lever op til kravene om ansvarlig virksomhedsadfærd, siger Nils Ove, vicedirektør i Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.
Kravene om ansvarlig virksomhedsadfærd kommer som udgangspunkt til at gælde, når der skal indgås kontrakter ved EU-udbud og licitationer. Ved kontraktindgåelse med Aalborg Forsyning forpligter leverandørerne sig til at respektere menneskerettighederne, miljøet og økonomisk bæredygtighed og til at integrere deres engagement i virksomheden. Leverandørerne skal også forpligtige sig til at håndtere de negative indvirkninger, som udførelsen af deres egne arbejdsopgaver medfører
- Aalborg Forsyning køber hvert år ind for over en milliard kroner. Den indflydelse, som vores indkøbsvolumen giver, vil vi bruge aktivt til også at løfte et socialt, bæredygtigt og samfundsmæssigt ansvar forankret i UNGPs og OECD's retningslinjer. Derfor går vi foran, selvom retningslinjerne endnu ikke er lovkrav i EU, og vi håber, at den ansvarlige virksomhedsadfærd vil sprede sig som ringe i vandet ved, at vi stiller krav til vores leverandører, som så stiller krav til deres leverandører osv., siger Nils Ove.
Aalborg Forsyning har allerede gjort sig nogle erfaringer med at stille CSR-krav og inddrage UNGPs og OECD's retningslinjer i evalueringen af tilbud. Og ifølge vicedirektøren har det ikke afskrækket potentielle leverandører.
- Erfaringerne har vist, at CSR-kravene ikke afskrækker nogen fra at give tilbud, og derfor går vi nu videre og får kravene skrevet ind i kontrakterne med vores leverandører, siger Nils Ove.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.