dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Polfoto.

Aarhus giver fri internetadgang til studerende

Alle kommunale bygningers internet bliver nu tilgængeligt for personer på videregående uddannelser
2. JUN 2015 6.21

AARHUS: Studerende og ansatte på videregående uddannelser kan fremover gå trådløst på internet i Aarhus, når de er på biblioteket, er til koncert eller afleverer børn i skole. De skal ikke gøre noget ekstra, men kommer automatisk på Smart Aarhus-nettet, når det er i nærheden.

De nye muligheder for trådløs internetadgang er resultatet af, at Aarhus Kommune sammen med Aarhus Universitet har fået åbnet for Eduroam i Smart Aarhus-nettet, som er et borgervendt trådløst internet, der findes i kommunens bygninger.

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune og formand for det regionale Smart Aarhus-partnerskab:

- Aarhus er og bliver en studieby. Det er de kloge hoveder, der er magneten for både virksomheder og kulturliv i vores digitale videnssamfund, og det skaber vækst og velstand, ikke bare i Aarhus, men i et stort opland. Aarhus Universitet er en integreret del af byen, ikke bare fysisk, men nu også digitalt, siger Niels Højberg.

Eduroam er et internationalt samarbejde blandt uddannelsesinstitutioner i 74 lande verden over. Systemet giver sikker trådløs adgang på alle institutioner, der er medlem.

Hidtil har Eduroam i Danmark været begrænset til uddannelsesinstitutioner, primært på universitetsniveau. Med aftalen med Aarhus Kommune og andre kommuner bliver Eduroam tilgængelig uden for uddannelsessektoren.

Initiativet omkring Eduroam mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet er et konkret eksempel på de aktiviteter, der udspringer af samarbejdet i Smart Aarhus.

Smart Aarhus er et regionalt partnerskab bestående af Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA University College, Alexandra Instituttet samt en række virksomheder og organisationer.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/aarhus-giver-fri-internetadgang-til-studerende

GDPR