AARHUS: I Aarhus får alle folkeskoleelever nu ens forudsætninger - i hvert fald på den teknologiske front. I går besluttede byrådet nemlig at bruge 53,3 mio. kr. på at lease pc'er til børn i 2. til 10. klasse, som går i folkeskolen, skriver Jyllands-Posten.
Beslutningen kommer i kølvandet på en debat om folkeskolens gratisprincip, hvor ombudsmanden sidste år slog fast, at skoler ikke kan kræve eller forvente, at elever kommer i skole med egne computere. Fremover får eleverne i Aarhus derfor stillet pc'er af mærket Chromebook til rådighed som personligt udstyr, der skal tages med hjem.
Da skolerne allerede har en række pc'er til rådighed, drejer det sig om 6.400 nye computere, som bliver leaset for en fireårig periode. Dermed kan de 22.800 elever nu bruge en computer i skolen såvel som derhjemme. Ordningen bakkes op af Aarhus Skolelederforening, Aarhus Lærerforening samt Forældre Aarhus.
co
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.