
Landinspektørfirmaet LE34, skal fortsat levere opmåling og geodata til Aarhus Vand. LE34 har således vundet et udbud om en seksårig rammeaftale med Aarhus Vand i konkurrence med to andre prækvalificerede firmaer. Kontrakten træder i kraft 1. januar 2022.
Med det vundne udbud fortsætter og udvider parterne samarbejdet. LE34 får blandt andet en mere central rolle VandPartner-samarbejdet, hvor virksomheden skal være en officiel part i innovationsindsatsen og bringe geodata i centrum.
– Det er en fantastisk berigende oplevelse at arbejde sammen i det nuværende vandpartnersamarbejde, som har ført til udvikling i både dansk og international forsyningskontekst, og hvor barren for innovation sættes højt. I international kontekst er vi blandt andet med i et GIS-projekt i forsyningen i havnebyen Tema i Ghana, siger Torbjørn M. Pedersen, forretningschef for LE34 Forsyning og kontraktansvarlig for samarbejdet med VandPartner, han fortsætter:
- Vi er både ydmyge og stolte over, at Aarhus Vand således anerkender vores lyst til vidensdeling, globalt udsyn og innovationshøjde.
I løbet af det hidtidige samarbejde har Aarhus Vand spillet en stor rolle i LE34’s udvikling af opmålings-appen SmartSurvey, der omsætter simpel video fra en mobiltelefon til en kompleks 3D-punktsky, som sikrer det digitale overblik.
VandPartner 2.0
Udover et samarbejde om driften og fornyelsen af forsyningsledninger og -anlæg i Aarhus-området, arbejder parterne også tæt sammen om at bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
– I Aarhus Vand har vi arbejdet med en ambitiøs strategi for udviklingen af VandPartner 2.0. Vi oplever, at LE34 demonstrerer stor forståelse for arbejdet på tværs af hele Vandpartnerskabet, og LE34 har konkret udviklet en vision for fælles fokus på digitalisering for hele partnerskabet og sammenbinding af dette. Dette viser, at LE34 tager ansvar for udvikling af egen rammeaftale og hele partnerskabet. Vi glæder os meget til seks års samarbejde, fortæller divisionsdirektør i Aarhus Vand, Karina Topp.
Favrskov kontrakt
Favrskov Forsyning har kørt en udbudsproces parallelt med Aarhus Vand. Forsyningsselskabet har ligeledes indgået kontrakt med LE34 om levering af landinspektørydelser, som skal understøtte kommende renoveringsprojekter.
Projekterne er de hidtil største i Favrskov Forsynings historie, der skal blandt andet laves kloakseparering i Hadsten og Søften, så spildevandsledningerne bliver bedre rustet til at håndtere skybrud.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.