Nordens største regnskabshus, Accountor - med underafdelinger i både de nordiske lande, Ukraine, Holland og Rusland - overtager nu paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der i sidste uge blev begæret konkurs, men hvis fortsættelse nu ser ud til at være sikret.
'Vi er glade for efter et kort men meget væsentligt driftsstop i Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Fonden Frie Børnehaver at kunne meddele, at Frie Børnehaver fortsætter driften fra i dag tirsdag den 12. maj. I det nye Frie Børnehaver A/S vil I fortsat kunne finde en stor del af de medarbejdere, som I kender og er trygge ved, om end vi har været nødt til at tilpasse organisationen ud fra det antal institutioner, som har fortsat sin administrationsaftale efter konkursen', lyder det på foreningens hjemmeside.
Landsforeningen som politisk organisation vil derimod ikke blive videreført, hedder det. Hovedfokus i organisationen vil fremover være at levere det, som Accountor allerede er eksperter i, nemlig serviceløsninger indenfor løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand.
Den daglige ledelse i Frie Børnehaver vil fremover udgøres af juridisk chef Marietta Bak Seemholt og regnskabschef Helle Tiedemann. Ligeledes vil blandt andre souschef Eva Jørgensen, specialkonsulent Torsten Bernes og regnskabsfører Joan Jelling fortsat være en del af Frie Børnehaver. Ledelsen i Frie Børnehaver vil referere til driftsdirektør Christian Stensberg fra Accountor.
Driften fortsættes fra lokalerne i Klerkegade i København. Ligeledes videreføres lokalkontoret i Herning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.