HADERSLEV: Der er blevet duftet, prøvesmagt og nu er der også politisk sagt ja, i Haderslev Byråd, til, at ældremaden i Haderslev Kommune fremover skal tilberedes i Fælleskøkkenet Elbo i Fredericia. Byrådet har besluttet at samarbejde med Fredericia, Kolding og Middelfart Kommuner om at drive fælleskøkkenet i Taulov. De tre samarbejdskommuner skal nu også behandle Haderslevs indtræden i selskabet, ligesom Statsforvaltningen skal godkende den. Det oplyser Haderslev Kommune.
Haderslev Kommunes indtræden i Fælleskøkkenet Elbo I/S betyder, at Haderslev Kommune fremover vil kunne nedsætte sit kommunale tilskud med 1 millioner kroner om året til maden. Haderslevs nuværende storkøkken har vist sig at være for dyrt for kommunen at drive, og det lukker ved årsskiftet. Det forventes, at medarbejderne fra Haderslevs storkøkken vil kunne få arbejde i Fælleskøkkenet i Taulov.
Der er 480 ældre i Haderslev Kommune, der forventes at skulle have kølemad fra Elbo I/S. De kommunale plejecentre skal fremover selv lave maden til beboerne på centrene. Det vil betyde, at beboerne vil opleve en højere grad af involvering i madlavningen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.