
ODENSE: Odense Kommune har afsluttet et udbud om nyt reklamefinansieret byudstyr og har peget på AFA Decaux som ny samarbejdspartner frem til 2041. AFA Decaux skal levere og vedligeholde blandt andet buslæskærme, offentlige toiletter, affaldskurve, cykelpumper og informationsstandere. Fra 2026 vil kommunen kunne kommunikere i realtid med borgerne via digitale informationsstandere i bymidten.
- Den samlede designserie af byudstyr lever op til de krav, vi har stillet, rent funktionelt og æstetisk, og det matcher også vores miljømæssige og økonomiske krav. Samtidig forventer vi, at AFA Decaux leverer en høj standard i forhold til deres drift og vedligehold og sikrer, at udstyret fremstår i bedst mulige stand – til gavn for alle byens borgere, siger Søren Windell (C), der er rådmand i Odense Kommune, i en pressemeddelelse.
Kontrakten bygger videre på over 30 års samarbejde og indebærer, at det nye udstyr skal matche Odenses design og kunne tåle lang tids brug under skiftende vejrforhold. Den digitale del af løsningen består blandt andet af 11 dobbeltsidede skærme i bymidten, hvilket udvider AFA Decaux’ samlede digitale dækning i Danmark til 39,5 pct., svarende til 1.618.000 borgere i alderen 15–70 år.
Udrulningen starter i første halvår af 2026, hvor eksisterende udstyr bliver nedtaget og sendt til genanvendelse. Det nye udstyr bliver herefter sat op, med fokus på høj genvindingsgrad og brug af miljøvenlige rengøringsmidler.
Kontrakten omfatter 189 buslæskærme, 189 affaldskurve, 20 elektriske cykelpumper, 4 automatiske handicapvenlige toiletter, 100 analoge og 11 digitale informationsstandere samt 5 freeposters.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.