DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Foto: AffaldVarme Aarhus

Affaldscenter købte for 7,4 mio. kr. i strid med indkøbsaftaler

Den kommunale affald- og fjernvarmeafdeling i Aarhus, AffaldVarme, har sendt ordrer for 7,4 mio. kr. videre til 48 private virksomheder, selvom kommunen ifølge en række indkøbsaftaler skulle have handlet hos andre leverandører
1. JUN 2018 11.38

AARHUS: I løbet af to år har Aarhus Kommunes kommunale affald- og fjernevarmeafdeling, AffaldVarme, brudt kommunes egne indkøbsaftaler og købt ind for millioner af kroner hos en lang række private virksomheder, selvom Aarhus Kommune i forvejen har haft kontrakter med andre leverandører om de indkøbte varer og ydelser. Alene i 2015 og i 2016 har AffaldVarme købt ind for mere end 7,4 mio. kr. hos 48 virksomheder i strid med indkøbsaftalerne, skriver kommunen.dk på baggrund af aktindsigt i en række interne dokumenter fra Aarhus Kommune.

- Det er en klokkeklar overtrædelse af reglerne. På den måde respekterer Aarhus Kommune ikke den gennemsigtighed, der skal være i offentlige indkøb, og som er hovedformålet med udbudsreglerne. Når man bryder indkøbsaftaler, får man ikke den besparelse, som man samlet set kunne have fået, hvis man rent faktisk havde anvendt indkøbsaftalerne. Der er ingen tvivl om, at der er gået nogle penge tabt, siger Jacob Georg Naur, rådgiver med speciale i udbudsret og partner hos Hejm Advokater.

En gennemgang af indkøbene viser, at afdelingen har købt alt fra værktøj, murerarbejde og kaffe til autoservice og madvarer hos de 48 virksomheder, på trods af at kommunen i den samme periode har haft aftaler med andre leverandører om den slags indkøb. Aarhus Kommune risikerer erstatningskrav fra de leverandører, der var indgået aftale med, vurderer Janne Kristine Laursen, der er advokat med speciale i udbudsret hos Dejure.

 

Læs hele historien på kommunen.dk. Ikke-abonnenter kan tegne en måneds gratis prøveabonnement.