- Afgørende mangler i Udbudsråds-rapport

OAO – Ofentligt Ansattes Organisationer har i samarbejde med 3F og FOA set nærmere på den nyligt udgivne rapport fra Udbudsrådet om udliciteret kommunal rengøring – og vurderer, at der er afgørende fejl og mangler i Udbudsrådets konklusioner.

Rapporten kan således ikke dokumentere, at der er væsentlige besparelser ved udlicitering, uden at det går ud over kvaliteten. Rapporten bekræfter samtidig, at udlicitering på dette område giver dårligere vilkår for de berørte medarbejdere i form af et højt arbejdstempo, som gør det vanskeligt at levere en ordentlig kvalitet, dårligere løn- og ansættelsesforhold og forringelser i arbejdstiderne.

Endelig viser rapporten indirekte de problemer, der opstår, når der ikke bliver afgivet et kontrolbud. Rapporten bruger i stedet for kommunernes kontrolbud et mere mangelfuldt datagrundlag ved sammenligning mellem offentlig eller privat opgavevaretagelse.

OAO kommenterer bl.a., at rapportens datagrundlag er generelt dårligt beskrevet. Der henvises til tilfredshedsundersøgesler, som alligevel ikke er refereret og til medarbejdervurderinger og interviews, som ikke i alle tilfælde kan genfindes i konklusionerne, og som kan være svære at vurdere i forhold til rammer, antal deltagere, spørgsmål m.m.

Ikke uvildige udsagn
Et uigennemskueligt datagrundlag er med til at give ekstra vægt til de interview med de medarbejdere i forvaltningen, som har haft et ansvar for udbuddet. Det er problematisk, hvis deres udsagn og vurderinger står uimodsagt. Disse medarbejdere vil logisk set ikke være uvildige i deres vurdering af et givent udbud, da de selv har haft ansvaret for dets gennemførelse. Hermed vil en kritik af udbuddet og udliciteringen indirekte være en kritik af deres eget arbejde.

Det er åbenlyst, at kvaliteten i en række tilfælde er blevet lavere efter udliciteringen. De store besparelser i de udvalgte cases er således generelt betinget af et fald i kvalitetsniveauet som følge af et markant lavere timeforbrug. Det er ikke belæg for den generelle konklusion om uændret for slet ikke at tale om stigende kvalitetsniveau.

Opmåling ud fra forskellige arbejdstakter er ikke udtryk for, at man automatisk kan levere samme kvalitet for 30 pct. færre arbejdstimer i den private sektor. Der er desuden, i en række tilfælde, ikke medregnet udgifter til ekstrarengøring (fx Aarhus Kommune). Den samlede effekt er således ikke afdækket af rapporten.

Intet empirisk belæg
Den mangelfulde effektvurdering skyldes desuden, at der kun i få tilfælde er afgivet kontrolbud. Yderligere er de tilfælde ikke medtaget oplysninger om de afgivne kontrolbud i analysen. På trods af den mulighed, det ville give for en mere retvisende sammenligning af omkostningerne. En sammenligning med føromkostninger, som der i stedet er tale om, er desuden problematisk, fordi en ny opmåling og en ny afgrænsning af opgaven i forbindelse med et udbud meget let giver forskelle i ressourcebehov, uden at det er udtryk for en effektivisering, og det er i øvrigt en øvelse, man også kan gennemføre ved en intern effektivisering eller prioritering.

Der er desuden ikke noget empirisk belæg for at konkludere, at brugertilfredsheden og innovationen er forbedret eller status quo i en række af de anvendte cases. Det anvendte datagrundlag er i flere tilfælde skævt og ikke dækkende for slutbrugernes vurdering.

Endelig er der ikke belæg for Udbudsrådets konklusion om, at medarbejderforholdene og medarbejdertilfredsheden er forbedret i tre tilfælde og forværret i seks. Efter OAO's vurdering viser rapporten i alle cases store problemer med at fastholde medarbejderne samtidig med, at den udpeger konkrete problemer med løn- og arbejdsforhold.

ka