ALBERTSLUND / ISHØJ: Efter et EU-udbud er det kommet på plads, at KMD de næste minimum otte år skal levere ERP-systemet KMD Opus til Albertslund og Ishøj kommuner. KMD Opus er et system, som indeholder stærke og innovative funktioner inden for styring af økonomi, debitor, løn og vagtplanlægning. Det oplyser KMD i en pressemeddelelse.
Efter planen skal begge kommuner til efteråret i gang med en onboarding til den fulde KMD Opus-løsning. Senest 1. januar 2024 er systemerne i drift. I Ishøj Kommune glæder man sig til at komme i gang med løsningen.
- Vi har haft stor glæde af den rejse, som kommunens centrale og decentrale medarbejdere har kunnet gøre sammen med Albertslund Kommune i en fælles bestræbelse på at få et stærkt system til en fornuftig pris. Indsatsen fra en god udbudsproces kommer os samtidig til gode, når vi skal igangsætte arbejdet med en mere effektiv udgave af vores systemer sammen med KMD, siger projektleder Henrik Malmqvist fra Ishøj Kommune.
KMD ser frem til samarbejdet med kommunerne, som nu går i gang.
- Vi sætter en ære i at levere nogle løsninger til vores samarbejdspartnere, som gør en forskel for dem. Med alle sine funktioner er KMD Opus en løsning, som beviseligt gør arbejdet lettere i kommunerne inden for både økonomistyring og lønstyring, som er store og vigtige opgaver i alle landets kommuner, siger Tom Johan Jensen, direktør for HCM, der dækker løn og vagtplan i KMD Opus.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.