SYDDANMARK: Også i oktober har ambulancerne i Sydvestjylland, Sønderjylland og i Trekantområdet været fremme til tiden. På Fyn er den gennemsnitlige responstid nu 18 sekunder fra servicemålet. I de første fire uger af oktober har det i gennemsnit taget 8,4 minutter for ambulancerne at nå frem til alvorligt syge og tilskadekomne borgere i hele Region Syddanmark. Det fremgår af regionens seneste status over den gennemsnitlige responstid i ambulancer med udrykning.
I alle områder undtagen Fyn lever responstiden dermed fortsat op til regionens mål for, hvor hurtigt ambulancen skal være fremme. På Fyn er responstiden forbedret i forhold til september og er nu 18 sekunder fra servicemålet om, at ambulancer skal være fremme på 7,9 minutter i gennemsnit.
Pr. 1. september afgav den tidligere operatør Falck ambulancedriften i Sydvestjylland, i Sønderjylland og på Fyn til Bios og i trekantområdet til Responce. Overgangsfasen har været og er stadig præget af stor mangel på reddere, men der er fremgang at spore. Bios har meddelt Region Syddanmark, at de nu har 456 fuldtidsansatte reddere inklusiv sygetransportreddere. En del af disse vil dog først komme i vagt i november og december.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.