Den danske koncern Ambu har det seneste år solgt for fire mia. kr., hvilket er det højeste nogensinde. Det viser årsregnskabet fra Ambu, der sælger udstyr til hospitaler.
Der er tale om en fremgang på 16 pct. over det seneste år. Det skyldes blandt andet et højere salg af engangsprodukter til hospitaler, som har været i høj kurs under coronapandemien.
Mange hospitaler har ifølge kigget mod engangsudstyr på grund af mindre smitterisiko i forhold til udstyr, der bliver rengjort og genanvendt.
Ambus produkter tæller blandt andet endoskoper - lungekikkerter - og apparater til kunstigt åndedræt. Ambu fremhæver i regnskabet, at der det seneste år er blevet solgt 1,5 mio. endoskoper.
Forsinkelser
Det seneste år bød dog ikke helt så stor fremgang som forventet i resultaterne, da Ambu to gange i løbet af året nedjusterede sine forventninger. Det skete senest i oktober.
Blandt andet har selskabet været ramt af forsinkelser. Derudover har det været nødsaget til i højere grad end normalt at bruge luftfragt i stedet for skibsfragt, og det har gjort forsendelserne dyrere.
Det seneste år har Ambu tjent 247 mio. kroner, efter at alle regninger er betalt. Det er seks millioner kroner end året før. Ambu kører med skævt regnskabsår. Regnskabet løber fra oktober 2020 til september 2021. For det nye regnskabsår venter Ambu en vækst på 15-19 pct. i omsætningen.
Ambu er målt på omsætning lige uden for top 100 på listen over Danmarks største virksomheder. Selskabet bliver dog fulgt tæt blandt aktieinteresserede og i erhvervsmedier grundet sin børsnotering på fondsbørsen i København. Ambu er i C25-indekset, som består af de mest værdifulde virksomheder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.