Der er gode muligheder for kommunerne for at spare miljøet for CO2-udledning, hvis de vælger en svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj.
Således kan miljøet spares for minimum 27 pct. CO2 ved svanemærket tekstilservice frem for en gennemsnitlig ikke-svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj. Det viser en ny analyse foretaget af konsulenthuset Viegand Maagøe for Nordisk Miljømærkning. Analysen er baseret på en livscyklusvurdering, der udelukkende har haft fokus på CO2.
Miljømærkning Danmark ser en stor mulighed for CO2-besparelser, hvis de danske kommuner lader sig påvirke af undersøgelsen, når de vælger leverandører.
- For danske kommuner, der vasker 2.750 ton arbejdstøj årligt, svarer det til en besparelse på 480 ton CO2, siger Heidi Bugge, senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark, i en pressemeddelelse. Hun understreger, at CO2-besparelsen bliver endnu højere, hvis man medtager andre tekstiler, fx sengetøj og håndklæder fra sundhedssektoren.
Reduktion sandsynligvis større
Svanemærket stiller desuden en række andre krav til vask af arbejdstøj, som har stor betydning for klima og miljø, men som ikke er medtaget i beregningen.
Der er fx skrappe krav til de kemikalier, der bliver anvendt på vaskerierne, og restriktioner på klor. Et andet eksempel er, at vaskerierne skal uddanne deres chauffører i miljørigtig kørsel og kun må indkøbe nye køretøjer, der lever op til den nyeste Euro-norm. Derudover er der også en række pointkrav; fx om at have et endnu lavere energiforbrug end det obligatoriske krav.
- Disse krav er ikke medtaget i beregningen, fordi de enten er svære at kvantificere, indhente gennemsnitsdata på eller ikke er obligatoriske. Men de vil med stor sandsynlighed medføre en endnu større samlet CO2-reduktion, end analysen viser, forklarer Heidi Bugge.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.