
ODENSE: TDC og Odense Kommune har indgået forlig om den meget omtalte telefonregning fra efteråret 2011, og på det grundlag har Odenses borgmester Anker Boye (S) besluttet at dække kommunens udgifter, oplyser kommunen.
Den største del af regningen stammer fra datatrafik på en ferie i Tyrkiet i efteråret 2011, og der har siden været tvivl om, hvordan regningen kunne nå så højt op.
Borgmesteren har dog i dag erkendt, at han ikke kan få de endegyldige svar på, hvad der rent faktisk udløste den høje regning:
- Det er klart, at et forløb som det her maner til eftertanke. Men jeg ankom til hotellet i Tyrkiet hen på aftenen, og det første døgn var jeg meget på nettet for at holde mig opdateret om en ekstraordinært svær situation i Odense, siger Anker Boye.
Odense Kommune og TDC har indgået et forlig, der betyder, at Odense Kommune betaler TDC halvdelen af det oprindelige beløb på 250.196,65 kr. Det beløb vil Anker Boye betale til Odense Kommune.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.