Anlægsloftet er under kraftig beskydning

Debatten om anlægsloftet over de kommunale investeringer er igen blusset op, efter en række borgmestre i Jyllands-Posten kritiserede, at regeringen har sat loftet ned til 15,5 mia. kr. i 2013 mod 20 mia. kr. i 2012.

Anlægsloftet er en del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen og dækker både investeringer i veje, byggerier og renoveringer.

Det er langt fra gratis for kommunerne at trodse økonomiaftalen: Hvis budgetterne bliver overskredet, er prisen en milliard kroner mindre i bloktilskud.

På trods af borgmestrenes kritik har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afvist at fjerne loftet. I stedet har hun har åbnet op for, at kommunale besparelser på servicen muligvis kan føres over og bruges på anlægsinvesteringer. Men den model er KL ikke umiddelbart begejstret for.

- Det ville være en dum løsning. Hvis vi bliver sænket på service, så kommer vi tættere på en sanktion. Og der er mange kommuner, som ikke har råd til at lave anlæg alligevel, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune og formand for KL's teknik- og miljøudvalg, til dk-teknik. Han fortsætter:

- Det ville bare kunne betyde, at nogle få, rige kommuner ville kunne bruge flere penge på anlæg, mens hovedparten af kommunerne vil få en sanktion, fordi der er så mange sanktioner på driften på service.

Martin Damm ville gerne være helt foruden anlægsloftet

- Det er unødvendigt, for regeringen har jo samtidig strammet skruen for, hvor mange penge kommunerne har. Det giver ingen mening at have et loft, hvis ikke du kan hoppe op til det alligevel, siger Martin Damm.

Læs hele artiklen på dk-teknik.